Sådan skaber vi nye sorter af Hortensia

Når vi skal skabe en ny sort af Hortensia, krydser vi nogle Hortensia med gode egenskaber med hinanden.
Derefter tester vi, om den har beholdt alle de gode egenskaber og ikke udviklet nye problemer.
Siden 2007 har vi hos Schroll Flowers arbejdet med at udvikle nye sorter af Hortensia. Det har vi gjort ved den proces, der hedder forædling, hvor vi kombinerer planters DNA for at skabe en ny sort med en anden farve og andre egenskaber.
Hvert år krydser vi mange planters DNA, hvilket resulterer i over 20.000 frø. Disse frø kan potentielt ende som en ny Hortensiasort. Det var blandt andet sådan, at vi udviklede vores prisvindere Candyfloss og Deep Purple.
Af alle de 20.000 frø er det kun en meget lille del, der rent faktisk bliver kørt igennem vores tests. I disse tests skal den nye Hortensiasort vise, at den er modstandsdygtig, kompakt og kan klare sig godt uden nogle kemiske virkemidler.

Flere års test
Alle vores Hortensia-sorter, som lanceres på markedet, har bestået en lang række tests over en periode på seks-syv år. Deep Purple var en af vores første kryds tilbage i 2007 – den blev lanceret i 2014 sammen med en lang række andre sorter, som stadig er på markedet. I 2021-sæsonen er det nyeste skud på stammen vores Pinnk Moonlight – den er udviklet tilbage i 2015.
Vores Hortensia-sorter skal bevise, at den kan klare sig uden hjælp fra kemiske virkemidler, som væksthæmmer og insektgift, og at den vokser i et roligt tempo, så stænglen forbliver stærk.
Sidst men ikke mindst skal den også testes i mere “normale” omgivelser, nemlig ude i butikker og hos forbrugere. Vi tester derfor vores sorter på flere forskellige måder, så vi sikrer os, de har god holdbarhed. En Schroll Flowers-Hortensia må ikke være sart.
Der ud over skal sorten også testes i vores produktionsapparat og skaleres op, og eftersom en Hortensias cyklus varer ca. 12 måneder, kan denne proces ikke være kortere end seks år.

Historien om en prisvinder
I 2007 lavede vi vores første forædlinger, og Deep Purple var en af de sorter, der kom ud af vores første forædlingsproces. Den var først klar til at blive vist frem i 2014, hvor den var nomineret til prisen som bedste indendørsplante ved FloraDania Innovation Award.
Deep Purple er kendetegnet ved den mørkelilla farve og mørke løv. Denne kombination blev der også taget godt imod i udlandet. Faktisk så godt, at den også vandt priser til flere prisoverrækkelser; blandt andet i Irland, Holland og Japan.
Vi valgte herefter at lave en videreudvikling af Deep Purple i en rød udgave, som vi kalder Deep Red. Den udkom i 2017 og er stadig en del af vores sortiment.
I 2021 har vi et par nye sorter at tilføje til vores sortiment, blandt andet Pink Moonlight, som vi nævnte tidligere. Resten skriver vi om, når de er klar til salg.
Du kan se alle de forskellige sorter, vi har hos Schroll Flowers, hvis du klikker på knappen herunder.